Hjallerup Kirke afholder forskellige gudstjenester, der kan indeholde et særligt tema som f.eks. høstfest eller være målrettet en særlig gruppe f.eks. bønegudstjenester eller gudstjenester på et plejecenter.
De fleste søndage vil der i Hjallerup Kirkehus være morgenkaffe eller kaffe efter gudstjenesten. Kirkekaffen er en god lejlighed til en snak med andre kirkegængere. Kirkekaffen er gratis, men man er velkommen til at lægge en gave i indsamlingskurven eller anvende kirkens mobilepay nr. 18907 til kirkens sociale arbejde.
Hjallerup Kirke holder særlige gudstjenester for beboerne, pårørende og hvem der ellers har lyst til at komme forbi. Det foregår på Plejecentret Stengården.
Adressen er: Stengården 38, 9320 Hjallerup.
Dette afholdes ca. 1 gang om måneden om torsdagen kl. 10.00-11.00.
Hjallerup Kirke afholder 1 tirsdag om måneden en gudstjeneste, der særligt er rettet til børn og børnefamilie. Det foregår i tidsrummet fra kl. 17.00-18.00 i kirken, hvor en del af programmet også vil indebære gratis aftensmad, der foregår i kirkehuset.
Hjallerup Kirke afholder et par gange om året gudstjenester med navnet pop-gudstjeneste. Dette er musikgudstjenester, hvor kirkens rytmiske kor Sing UP medvirker og bidrager med stemningsfyldt musik og sang.