Litteraturgruppen
Litteraturgruppen er for alle med interesse i at læse gode, spændende bøger.
En gang om måneden mødes gruppen i Hjallerup Kirkehus til en aften med oplæg og debat om den læste bog.
Det foregår i Kirkehuset fra kl. 19.00-21.00.
Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at blive en del af gruppen, kan du kontakte de ansvarlige:
Anna Storgaard:
Bog for september: De bedste familier
Romanen De bedste familier handler om overgangen fra efterkrigstiden til det moderne velfærdssamfund, hvor mændene har store planer og hvor kvinderne ikke vil affinde sig med rollen som dem, der bare følger med. Den beskriver også, hvordan mennesker midt i det fremskridt de selv er en del af, kan tabe stort. Det er en fortælling, som med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt belyser en af de Danmarkshistorier, der har ventet på at blive fortalt.
Året 1953 – Ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i Vestjylland, da Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Lemvig. Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejderes redning fra en slidsom og forarmet tilværelse bliver fabrikken. Byen oplever et stort løft i velfærd og levestandarder. Men for det er prisen høj, de arbejdende bliver nemlig udsat for forgiftninger og derudover ledes kemisk affald ud i havet, hvilket medfører at fiskene ikke kan spises og havbunden helt dør. Men af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man flytter fabrikken igen, er der ingen som taler højt om det.